En lille butik der sælger alt muligt pis og lort

I denne bod, på en Markedsdag der var arrangeret af udstillingsstedet LOKALE eksperimenterede jeg, i samarbejde med Arne Backlund, fra Backlund Ecology, med  en slags grammatisk kapitalismekritik. 

Jeg fjernede simpelthen anførselstegnene fra noget af alt det “pis og lort” som man ellers kan købe på kapitalismens store markedsplads, og lod det rene pis og lort tilbage som sin egen konkrete værdi.
Det er nemlig en værdi der forhåbentlig med tiden, kan give økonomisk og mentalt overskud til at forestille sig en helt ny lorteøkonomi, hvor alle mennesker kan få betaling for at gå på toilettet. Man kunne købe ind på ideen ved at foretage en indbetaling i tis, på dette kildesorterende toilet fra Backlund Ecology. For denne indbetaling kunne man også få rabat på udvalgte varer. Man kunne blandt andet købe en urintragt, en række forskellige lortepostkort, et økologisk toilet, en t-shirt der mindede om at selv en lille lort kan presse røvhullet – eller en lille hæklet lort med et banner med nogenlunde samme budskab.

Pis og lort er nemlig et værdifuldt produkt der f.eks. kan blive til både gødning, varme, gas, elektricitet og meget andet. Her i København er den bygas vi bruger i vores køkkener  f.eks. udvundet af spildevand, og igennem historien har der også været stor tradition for at genbruge latrin- og natpotteindhold mange steder. Når Amager af og til, i folkemunde, kaldes lorteøen, er det også fordi der lige her, ikke så langt fra denne lortebutik, plejede at være en latrinoplagringsplads, hvorfra Amagerbønderne kunne forsyne sig med Københavnernes pis og lort og bruge det som gødning på deres marker. Herudover hart tis igennem tiden været brugt til garvning, farvning og blegning af stod, og jeg forventer også at jeg, på et tidspunkt, vil bruge de det indsamlede tis, til sådanne eksperimenter med blegning