I August og September 2025 inviterede kunstnergruppen KUP (kvindeligt univers i provinsen) til KUPILÆUM – the Dinner Party på Kunstdosseringen i Stubbekøbing. Udstillingen tog udgangspunkt i Judy Chicagos ikoniske værk The Dinner Party fra 1970erne, hvor hun dækkede op til 39 kvinder med historisk, mytisk eller kunstnerisk baggrund. De deltagende kunstneres værker var således sat op som en borddækning af et jubilæumsbord der snoede sig gennem rummet.





























